Hjem » Informationscenter » Derfor er en kettlebell et fremragende træningsudstyr
En kettlebell er et populært træningsredskab, som består af en kugle med et håndtag. Opbygningen af en kettlebell gør den ideel til en lang række øvelser, herunder sving, løft og træk. Derfor kan den bruges til utrolig mange øvelser både derhjemme og i et fitnesscenter.
Effektiv træning af hele kroppen
Kettlebell er kendt for at aktivere mange muskelgrupper på én gang. Det betyder, at du kan træne hele kroppen med kun dette redskab. Dette gør kettlebellen unik til at træne flere områder af kroppen på samme tid, som udgør en omfattende træning. Et eksempel på en populær øvelse, som træner flere kropsdele, er et squat med et efterfølgende skulderpres. Det er altså en effektiv måde at træne på, som ikke kun træner én isoleret muskelgruppe ad gangen.
Forbedret styrke
En kettlebell er et fremragende træningsudstyr til at opbygge styrke og udfordre din udholdenhed. En kettlebell findes i mange forskellige vægtklasser, og du kan derfor udfordre dig selv hele tiden ved at gå op i vægt og dermed blive stærkere. Øvelser som kettlebell swing og goblet squat kræver, at musklerne arbejder sammen for at udføre bevægelserne korrekt.
Forbedret kropsholdning og stabilitet
Træning ved brug af kettlebell kræver en stærk core og god kropsholdning. Du vil i mange øvelser med en kettlebell træne core-muskulaturen og arbejde med at opretholde en korrekt kropsholdning. Dette kan bidrage til at forhindre skader, især i ryg og lænden.
Øvelser til hele kroppen
Der findes et hav at styrkeøvelser til kroppen ved brug af en kettlebell. Uanset om du vil træne ben, ryg, arme, skuldre eller core, så er der ikke den muskelgruppe, en kettlebell ikke kan træne. Du kan sågar bruge en kettlebell til din konditionstræning, da mange øvelser med en kettlebell foregår med sving, tunge løft og aktive bevægelser. Dette gør også en kettlebell til et perfekt træningsredskab til hjemmet, hvis du ikke går i et fitnesscenter.
Hvis du vil blive den næste kettlebell-ekspert, så kan du tage et certifikat som kettlebell instruktør. Du kan blive certificeret kettlebell instruktør flere steder i landet. Paul Petersens Idrætsinstitut er en af skolerne, som tilbyder dette, hvilket du kan læse mere om på deres hjemmeside.